Ferie-ferie-ferie! 20.02.17

 photo thumb_IMG_0836_1024_zpsdbpxxy7w.jpg

Aaaaah, så kom turen også til os. Vinterferie <3

Vejret indbyder ikke ligefrem til de lange gåture, som jeg havde håbet på, men så er det godt, at der masser af andre aktiviteter på programmet.
I flæng kan jeg nævne spa med pigerne, ridetur og dejlig venindehygge i Aarhus i næste weekend.
Desuden har jeg et DIY planlagt. Hvis det bliver godt, kan det være, jeg smider det op her.

Og mon ikke også der glider et par fastelavnsboller ned i løbet af ugen?

Som servicemeddelelse til eventuelle lokale læsere kan jeg fortælle, at wellnessområdet i svømmehallen i Gigantium har åbent for børnefamilier hver mandag fra 14-18.
Der er to boblebade, to saunaer, et koldtvandsbassin og et dampbad med mulighed for gør-det-selv-saltscrub og opvarmede liggestole.
Jeg kan anbefale en god, lang tur i sauna eller dampbad og derefter det kolde gys i koldtvandsbassinet.
Helt under med dig!
Det tager mindst ti år af din alder, jeg sværger!
Selvom man godt nok tror, man skal dø, mens man gør det 😉

I skrivende stund er jeg helt mellow, og det er vel i grunden den bedste anbefaling, man kan give, ikke?

Pynt til konfirmation 17.02.17

 photo s-l1600_zpsdl3kb6c0.jpg

 photo s-l500_zpsrrr7y6gr.jpg

 photo s-l1600 1_zpsxhitxdsr.jpg

Sidste år blev der holdt konfirmation for en lille, sluttet kreds, fordi ældstepigen var alvorligt syg og indlagt på hospitalet.

Vi fik dog lov at låne hende en enkelt dag til en rolig, intim fest herhjemme.
Vi var den allernærmeste familie, otte i alt, så vi kunne snildt være omkring spisebordet og overskuede fint at lave maden selv. Det var en dejlig og rørende fest, men naturligvis kastede sygdommen triste skygger ind over en dag, som ellers skulle have været lys og let.

Ingen af os havde overskud til at tænke over farven på servietterne. Vi købte en stor buket til konfirmanden, min søde søster og mor kom og hjalp med rengøringen, den pæne dug røg på bordet, men det var også det, for vores fokus var et helt andet sted.
Når man er bange for, om man overhovedet får lov at beholde sit barn, er kuløren på de servietter altså ret ligegyldig.

Nu har hun det meget bedre, turen er kommet til yngstepigen, og i år har vi alle sammen et helt andet overskud.

Da antallet af gæster bliver noget højere denne gang, har vi lejet et telt, som skal stilles op i haven, for vi kan ikke være i stuerne.

Og der skal jo noget pynt til at jazz’e sådan et telt op, ikke? 😉
En oplagt undskyldning for at kaste sig over eBays mange fjantede chinoiseries.

Det første, der ankom i postkassen, var dette ophæng.

Det er herfra og kan også fås i guld.

Indeholder reklame

Pale Dogwood 07.02.17

 photo pantone-color-swatches-fashion-color-report-fall-2017_zpsnonal8o1.jpg

 photo collagerosa_zpsvlzilzzu.jpg
1234567891011

Hvor er den sorte, haha?

Farvefirmaet Pantone laver hvert år en top ti-liste over de ti farver, der går igen i de forskellige designeres kollektioner ved New York Fashion Week, “The Fashion Color Report”, og sådan ser den altså ud for foråret 2017.

Det er den limegrønne farve “Greenery”, der er årets farve ifølge designerne og Pantone, men jeg er faldet hårdt for den fine støvede pudderrosa “Pale Dogwood”. Jeg forestiller mig, at den vil være perfekt sammen med de grå og sorte items, min garderobe er fyldt af, som et romantisk, forårsagtigt indslag.

Designerne hos H&M er tilsyneladende også ret glade for den. Hjemmesiden flyder i hvert fald over med fine sager i pudderfarver, prøv bare at søge under nyheder.
Jeg har fundet mine favoritter på collagen ovenover. Nummer 3, 9 og 11 må gerne bo i mit skab.

Dogwood er for øvrigt det engelske navn for kornelbusk, og farven er da også en lysere og mere støvet nuance af kornellens fine rosa blomster.

Se mit indlæg om Pantones modefarve 2015 her og Vogues slideshow med tendenser for foråret 2017.

Hvad tager man på… 05.02.17

… når lillesøster skal konfirmeres?

Se, det kunne godt have udviklet sig til en længere odyssé fuld af frustrationer, men endnu en gang var Asos ældstebarnets redning. Omkring fem minutter tog det for hende at forelske sig over hals og hoved i denne vintageagtige støvet-rosa skønhed med de fineste betrukne knapper og et knitrende skørt med sving i.

Da den længe ventede pakke ramte postkassen, blev plastic’en flået af, og der blev lynet lynlåse og knappet knapper.
“Se, hvad jeg kan!” udbrød hun glad og snurrede rundt om sig selv, så skørtet stod i en sky rundt om hende. Det bliver man vist aldrig for stor til.

 photo YASkjole_zpsx1sp0kmu.jpg

Den kommer fra Y.A.S. og findes også i hvid, hvis nogle af jer skulle være på udkig efter en yndig konfirmationskjole på budget.

Indeholder reklame

Endnu et serietip 25.01.17

 photo american-odyssey_zpskoe7hbrk.jpg

Igen måtte jeg se mig nedlagt af en af de onde vira, der uundgåeligt rammer med mellemrum, når nu man har med børn at gøre.
Selvom jeg vasker hænder med samme hyppig- og grundighed som en fuldtidsansat operationssygeplejerske, sniger der sig alligevel en virus igennem i ny og næ.

Weekenden og mandag blev altså til bragt på langs med ondt i halsen, hoste og hvæsende og pivende vejr.

Godt nok er jeg godt i gang med en moppedreng af en roman, men den er simpelthen så langsommelig og tung og mærkelig, og der skulle bare noget lidt mere letfordøjeligt til febertågerne. Altså lagde jeg min triste skæbne i Netflix’ hænder.

Valget faldt på “American Odyssey”, og den er jeg faktisk ret pjattet med, i modsætning til de fleste af kritikerne, som bl.a. kaldte den en lightudgave af Homeland.
Måske netop derfor kunne selv jeg følge med i plottet 😀

Odelle Ballard er amerikansk soldat på militæroperation i det afrikanske land Mali. Hendes enhed får ram på deres mål, Abdul Abbas, den øverste leder for Al Qaeda.
Mens de venter på oprydningsholdet, ser Odelle nogle filer på mandens computer, filer hun ikke skulle have set, filer der indikerer at Al Qaeda financieres af et stort amerikansk firma, filer Odelle gemmer på et USB-stik, som hun tager med sig.

Kort efter angribes hendes enhed, og det bliver begyndelsen på en lang rejse – derfor navnet Odyssey – gennem Mali og Algeriet, hvor Odelle er tvunget til at navigere mellem skruppelløse opportunister, forskellige jihadistiske fraktioner og en gusten privat militær Blackwater-lignende organisation, Osela, som alle stræber hende efter livet. Undervejs knytter hun et stærkt følelsesmæssigt bånd til en forældreløs, ortodoks-muslimsk teenagedreng, som bliver hendes – undertiden – modvillige rejsekammerat.

Sideløbende med det har en desillusioneret jurist, en forkælet græsrodsaktivist og en kikset hacker fået fat i samme historie hjemme i USA, og langsomt afdækkes det, hvor bundrådden hele sagen er, og hvor svært det er at gøre noget ved det, når man er oppe imod stærke modstandere.

Og hvorfor er det så lige, at jeg kan lide denne serie, når jeg ellers ikke er til konspirationsflicks?

Jo, der er en stærk kvindelig hovedperson i 30’erne. Klart et plus.
Den er fri for kvalmende muslim-stereotyper. Nej, alle muslimer er ikke skydegale Al Qaeda-idioter!
Der er nogle virkelig fine farver og optagelser i de dele, der foregår i Afrika. VIRKELIG fine!
Sekvenserne fra et snedækket, vinterdeprimeret New York er bestemt heller ikke tossede.

Men det allerbedste er samspillet mellem Odelle og drengen. Det er lige i øjet. De er simpelthen et modsætningsfyldt, men skidegodt makkerpar!
For øvrigt er den skuespiller, som spiller drengen, en ganske almindelig skoledreng fra Marokko uden skuespilerfaring overhovedet, men for søren han gør det godt.

Og nyd så lige scenerne fra stranden i Algeriet i et af de sidste afsnit!
Øj, der kunne jeg godt ønske mig hen.

Gode køb i 2016, Part 2

 photo thumb_IMG_6650_1024_zpsajxzdjo5.jpg

Det er ikke i orden at smække klip-klappere i ansigtet på folk i januar måned, hvor temperaturen mildest talt ikke inviterer til bare tæer, men ikke desto mindre gør jeg det i den gode sags tjeneste.
Public service, you know!

Før jeg kommer til pointen, vil jeg lige benytte lejligheden til at undskylde for de tykke, neonfarvede cocktailpølse-tæer, men der var altså kogende hedt, og jeg havde lige fået en dejlig pedicure med Floridakulør. Result: Hævede, fedtede, glade fusser.

Nu til sagen: Jeg ved godt, at Havaianas nok efterhånden er totalt passé og old-school, but if it ain’t broken…
De er de bedste flip-flops, der findes, i hvert fald i min optik, og jeg køber altid mindst et par med hjem, når vi er i Florida.

Det, der gør dem værd at smide penge efter i forhold til alternativerne, er at sålen ikke er for blød. De er rare at gå i, men de bliver ikke “trådt flade” ligesom deres billigere venner. Godt nok kommer der med tiden “hælaftryk” i dem, men hvis de får en god, lang vinterferie, er de tilbage i fin form til foråret.

Det, der slår dem ihjel, er, at materialet med tiden mørner, men så er det som regel også tid til at skifte dem ud alligevel 😀

Reglen er, at jeg må købe et par fra den nye kollektion som f. eks. dem her, resten indhandles i Saks Fifth Avenues outlet i Ellenton.

I år blev det til hele tre par, oh Lord, jeg flottede mig virkelig! 😉

Indeholder reklame

Serie-tip 18.01.17

 photo 465_1024x411_zpsnd1ixhe2.jpg

Sidste gang jeg drak kaffe med min veninde, beklagede jeg mig over, at jeg lige var blevet færdig med at pløje mig igennem The Fall, som fængede helt vildt hos mig.

Hun fortalte, at hun og hendes mand var ret begejstrede for Westworld.

Min veninde har den sejeste smag i film, så den røg på samme aften, og som forudset gik den rent ind, så jeg vil da lige give anbefalingen videre:

Westworld er navnet på en theme park, hvor man kan udleve sin drøm om en virkelig tur til Det Vilde Vesten, lige fra drømmen om en dag som cowboy til drømmen om at mishandle og dræbe.

Parken er befolket af kunstige mennesker, androider eller robotter om man vil, som er programmeret med komplekse manuskripter for handlemønstre. Det vil sige, at de reagerer i overensstemmelse med gæstens udspil, men samtidig fastlægger manuskriptet alligevel nogle bestemte udfaldsrum for deres adfærd. De kan f. eks. ikke beslutte sig for at forlade parken eller skade gæsterne.
Desuden nulstilles deres erindringer hver dag, således at de ikke kan huske, hvilke grusomheder de er blevet udsat for dagen før.

Alle stereotyperne er med: Den uskyldige, unge pige, drømmehelten, skurkene, den rare fader, klaverbokseren og de letlevende piger på Saloonen, revolvermanden, den ensomme rytter osv., og ingen af dem kan huske en dag tilbage. De er henvist til at spille den samme rolle om og om igen, dag efter dag.

Det interessante ved serien er nu, at de kunstige mennesker over tid udvikler hukommelse og bevidsthed, og med dem følger evnen til at reflektere over sin egen livssituation, som i deres tilfælde jo er baseret på en løgn. De eksisterer udelukkende som objekter for gæsternes fantasier, ikke som selvstændige individer.

Spørgsmålet er så, hvor længe derefter de kunstige mennesker vil finde sig i, at de “rigtige” mennesker leger Gud og behandler dem efter forgodtbefindende for underholdningens skyld?

Og hvad er et rigtigt menneske i grunden? Hvad er det særlige, der karakteriserer et menneske? Hvilke kriterier skal man opfylde for at gøre sig fortjent til at have menneskerettigheder?

Westworld kan ses på HBO Nordic.
Den kommer ind på en flot andenplads efter True Detective på listen af ratings for HBOs serier, og den har modtaget et væld af priser, især for skuespillet, som også er fremragende.
Jeg er især vild med Ed Harris og Anthony Hopkins’ roller, og så er Sidse Babett Knudsen også ganske overbevisende som en kynisk Theresa Cullen.

Indeholder reklame

Gode køb i 2016, Part 1

 photo superstars3_zpsnjmhqxmh.jpg

 photo superstars1_zpsqrwx4yop.jpg

Nu var de her Superstars jo egentlig en julegave i 2016, men de har uden tvivl været årets bedste køb.

Jeg har haft dem på næsten hver dag, de har været med både til fest og på hverdage og været på hold med både nederdele, kjoler og bukser.

Det må vist kvalificere til en førsteplads på listen over det forgangne års bortødslen af dronningens mønt på kortvarige forbrugsgoder, også selvom de ikke er så fine og hvide længere 😉

Indeholder reklame