Leolove

Kender i det, at man af ren princip nægter at købe er stykke tøj, som er meget pænt, men for populært? Sådan har jeg haft det i månedsvis med leopletterne fra Baum und Pferdgarten. Har været voldsomt tændt på nederdel og sweatsættet, men synes eksponeringen i blogland var for voldsom. Lige indtil jeg så Cecile Thorsmark i sættet i Elle. Der tabte jeg. Og klikkede sættet hjem med det samme. Fra to forskellige webshops fordi jeg ikke kunne købe sættet et sted. Og jeg elsker det. Helt genialt og fanfuckintastic Baum und Pferdgarten.

20130928-183245.jpg

Trädgårdsföreningen 25.09.13

 photo goslashte24-Kopi_zpsee8f2c7b.jpg

 photo goslashte25-Kopi_zps7767bf79.jpg

 photo goslashte26-Kopi_zps6f516c4c.jpg

 photo goslashte27-Kopi_zpsaf8df59e.jpg

 photo goslashte28-Kopi_zpsa8418f90.jpg

 photo goslashte29-Kopi_zps00f47738.jpg

 photo goslashte30-Kopi_zpsde6ca32b.jpg

 photo goslashte31-Kopi_zps7673d1ce.jpg

 photo goslashte33-Kopi_zpsc1efa729.jpg

 photo goslashte35-Kopi_zps8eb25df9.jpg

Dem af jer, som har læst med længe, ved, at jeg er bidt af en gal planteskovl.

Derfor gribes alle de chancer, der byder sig, for havenørderier, deriblandt altså Trädgårdsföreningen i Göteborg.

Det var regnvejr – en irriterende, vedholdende dagsregn – så Palmehuset og udstilling af Georginer var et oplagt valg.

Jeg tror, de Georginer der skal have deres eget indlæg, jow, de skal!
Jeg elsker nemlig den slags blomster, der ligner noget, man kan vinde i et skydetelt, hvilket ikke er særligt fashionabelt, men jeg vil til stadighed fastholde, at det så da i det mindste er en charmerende quirkyness i min personlighed. Eller noget 😉

Going – Going – Gone! 23.09.13

 photo goslashte1_zpsf33483dd.jpg

 photo goslashte3_zps8a021877.jpg

 photo Goslashte2_zps48349573.jpg

 photo goslashte17_zps83c38cd5.jpg

 photo goslashte8_zps1d34430c.jpg

 photo goslashte7_zps4846f51c.jpg

 photo goslashte4_zps67d8820b.jpg

Som afslutning på en vældigt stressende uge kastede jeg mig sidste fredag ombord på en færge med det lidet poetiske navn Stena Danica med retning mod Göteborg.

Efter tre-en-halv-times soldrukken sejlads, en flaske bobler serveret i tandkrus på hotellet, en vidunderlig middag på Smacka, som varmt kan anbefales, rødvin og jazz på en tilfældig fortovscafé, en tur i Pressbyrån efter cola, Kex og lakrids-Bilar og ni timers ubrudt søvn, halleluja!, vågnede jeg op til skramlende sporvogne, en overdådig morgenmad og to dages total og aldeles frihed til at gøre præcis, hvad jeg havde lyst til.

Fantastisk og yderst tiltrængt.

I don’t care if Monday’s blue… 16.09.13

 photo Screenshot_2013-02-25-13-08-58-1_large_zpsb5f8d700.png

Mandag, din b****, du gjorde en hæderlig indsats for at få mig ned med nakken, begyndende med en sjask-våd højresko grundet regnvejr i morges og tyngden i alle fibre i kroppen.

En af de aftner, hvor jeg faldt i søvn med makeup på, gled lige over i en af de morgener, hvor jeg forlod huset efter to kopper sort kaffe og et hurtigt touch-up af mascaraen, og som var præget sviende mave og grus i øjnene.

Nogen kunne indvende, at jeg selv havde bedt om det, da weekenden blev tilbragt i hinsidan, og jeg først lå i min seng kl. 23+ i går aftes. Ligeledes var jeg ude af døren hurtigere end min egen skygge i fredags. Faktisk kørte jeg lige fra arbejde og til færgen med en række mere eller mindre tilfældigt udvalgte klædningsstykker i kufferten. Og guess what? Badeværelset havde sgu heller ikke gjort sig selv rent, mens jeg var væk, og støvsugeren, well, it didn’t take itself for a ride in my absence. Surprise 😉

Så mandag, jeg tog hævn over dig og din sure attitude, Miss Monday.
Du blev nemlig udnævnt til rengøringsdag, ja du gjorde!

Tag den, din sure mokke!

Og gå så ad Helvede til, mens jeg lige vænner mig til ikke at have udsigt over Drottningstorgat, en overdådig morgenmadsbuffet og en Cos-H&M-Scorett-NK-Zara-Pressbyrån-Indiska-you-name-it, lige om hjørnet…

Fuck den jante

Engang imellem må man godt være selvfed. Og en meget sød kontorsild har proklameret, at jeg må være selvfed i en hel uge. For kontorsilden har åbenbart for længe siden brugt en del tid på at indstille mig til en pris på arbejdet. Noget med ånd, initiativ og udvikling. Og i fredags overrakte en minister little old me sgu en pris. Og en stor fed check. Og jeg var målløs. Dem, der kender mig ved, at det er ikke tit det sker. Sidder stadig med halvåben mund og et ret overrasket blik tre dage efter og er imponeret over, at jeg arbejder sammen med en pige, der i en alt for hektisk hverdag har gidet at gøre noget så stort for mig. Så selv om mit beskedne #gørjobaremitarbejde selv synes, at jeg skal klappe i og lade det gå ubemærket hen, synes mit selvfede jeg, at det nu alligevel skal blogges om. Og hende der den selvfede vandt. Lesson learnt: hard work pays off og jeg har verdens bedste sekretærsild 😉
Og for det ikke skal være løgn, har mine ‘førstefødte’ elever begavet mig med leolove, som nok skal blive en efterårsfavorit.

20130909-200052.jpg
Hvis i ikke klikker ud med andet end ‘pralrøv’ i tankerne, så tag denne med – husk at påskønne de gode kollegaer – det behøver jo ikke være priser og penge, men en pose slik og en lille post it. Det er tanken og alt det der 😉