Det der voksenliv… 25.08.14

… med store børn, som jeg aldrig i mit liv havde drømt om ville være så følelsesmæssigt svært, det er det liv, jeg lever for tiden.

 photo silhouette_of_woman_looking_down_walking_on_tiptoes_zpsc2c654ee.jpg photo silhouette_of_woman_looking_down_walking_on_tiptoes_zpsc2c654ee.jpg photo silhouette_of_woman_looking_down_walking_on_tiptoes_zpsc2c654ee.jpg
Da børnene var små ja nu kommer der en af de der bedstemorsætninger, var det meget få ting, der ikke kunne klares med mad, mælk, en sut eller en kildetur, noget klovneri, en historie eller bare et stort bjørnekram, fraregnet er naturligvis klassikere som kolik og mellemørebetændelser f. eks.. Eller et strengt “Jamen, du SKAL!” akkompagneret med et mor-tager-ungen-ved-vingebenet-og-bærer-hende-resolut-hylende-og-skrigende-ud-af-butikken.

Nu er det anderledes. Nu er de store. Nu kan man ikke klare den med et SKAL eller bruge den med vingebenet.
Nu skal der grunde til, velargumenterede forklaringer som nogle gange ender i højrøstede skænderier meningsudvekslinger, hvor alle parter får sagt skarpe, kantede ord, som de i virkeligheden slet ikke mener.

Og når den store, lille unge har det svært, kan det ikke længere klares med en sut eller en historie.

Nogle gange kan du bare stå og se hjælpeløst til, mens det barn, du helst ville sende afsted til Lykkeland på en regnbuefarvet enhjørning iført de pissedyre sneakers, hun allerhelst vil have, og masser af glimmer i håret, langsomt men sikkert kvases mellem livets ubønhørlige møllesten.

Jeg tror sgu, det gør mere ondt end fødslen.
Det var trods alt “kun” en fysisk smerte, en ganske ækel en af slagsen, javist!.
Den var tidsbestemt.
Den gik over.

Den her smerte, den har ingen udløbsdato, intet sluttidspunkt.
Der er ikke mulighed for kejsersnit eller ve-drop eller sut.

Vi tager den head-on og uden bedøvelse.
Og vi ved ikke, hvornår den går over.

Florida Snapshots Pt. 3, 18.08.14

 photo florida34_zps7f70a8fa.jpg
Holmes Beach på Anna Maria Island. “Vores strand”. Med pæn havfrue der til højre 😉

 photo florida35_zpse27d904a.jpg
På vej til Shell Key. Billetterne købes i det her bette, maleriske skur.

 photo florida36_zps76fa24b5.jpg
Old school American lunch <3

 photo florida38_zpse7d9d582.jpg
Djævlerokker eller Mantarays. Det er første gang, jeg har set dem. Så, så smukke var de. Som fugle i vand.

 photo florida42_zpsec8e257d.jpg
Florida alligator, medium sized, Blue Spring State Park, skudt fra kano af yours truly. Og nej, hverken dyr eller menneske kom til skade under optagelserne 😉

 photo florida6_zps5f5b6e94.jpg
Til gengæld tog pandekagerne et par alvorlige hits. Uuuuhm, nothing fancy, bare all American pancakes og maple syrup <3
Og kaffe, alt det kaffe du kan drikke.

 photo florida43_zpsce2bfb6d.jpg
Blue Spring State Park. It’s all so quiet…

 photo florida2_zps2f07ea57.jpg
Standard aftensmad: Stor ribeye til deling, corn on the cob og asparagus grillet på lille Weber, garneret med iskolde G&Ts.
Love it!

 photo florida7_zps2c4dc641.jpg
Diner breakfast på Peach’s.

 photo florida12_zpsd8dc1f70.jpg
Ferielæsning. To meget forskellige historier, begge gode. Og et nyt favorit-magasin, “Porter”. Det er så lækkert. Og liiiiidt dyrt 😉

 photo florida14_zps979f7037.jpg
Mud Pie på Mr. Bone’s <3

 photo florida19_zps80b46ef5.jpg
Kilden i Blue Spring State Park. Her badede jeg <3

Fem Flove Facts 08.08.14

De laver dem næsten alle sammen en gang imellem, de søde bloggerpiger.
Men I kender jo mig. Jeg er ikke sød, sådan.
Jeg er bare pinlig, so here goes …

  1. Jeg har et virkeligt, virkeligt, VIRKELIGT soft spot for Vin Diesel. Yup. Jeg foretrækker ham i The Fast and the Furious 1, men jeg nyder faktisk hans selskab any time, helst i en film hvor der ikke er alt for meget dialog og mindst mulig påklædning … altså, det er cool at drømme om ham dér den følsomt udseende Ryan Gosling, men Vin Diesel, det er bare flovt …

 photo Vin-Diesel-2_zpsf08be016.jpg

  1. Jeg er virkelig dårlig til at regne, og nej, det er ikke så sejt, som jeg i mange år fik det til at lyde, det er bare flovt. Punktum.

  2. Den første (og eneste!) gang jeg løb tør for benzin, var første gang jeg kørte alene i bil, lige efter jeg havde taget kørekort. Da jeg så ringede “til en ven”, var han ikke på kontoret. Til gengæld fik jeg fat i hans vældigt flotte, nye kollega og var jo så tvunget til spørge ham, om der skulle 92 eller 95 på sådan en Seat Ibiza. Hey, Blondie …

  3. Jeg har præsteret at komme for sent til to flyafgange indenfor den samme uge. Flooot. Og så var jeg i øvrigt desperat nok til at stikke den rare dame ved Delta Airlines’ skranke en løgn om, at det jo var fordi, vi ikke kender noget til det med tidsforskelle i Europa, at jeg ikke nåede flyveren. There’s a special place in Hell for people who tell lies.

  4. Når folk begynder at dele historier om deres seje sportsskader eller dramatiske blindtarmsoperationer, holder jeg min mund. Den eneste gang, jeg har været alvorligt dårlig, var dengang jeg havde en tropesygdom, som resulterede i at jeg cirka hver syvende dag ikke kunne gå længere end et par meter væk fra mit toilet i en tre-fire timer. Den gik jeg så rundt med i et års tid, fordi jeg ikke ville gå til lægen med det pyller-værk. Ikke cool. Ikke en conversation starter. Bare … flovt. Men hey, p.s. jeg ER helt rask nu, ikke? I kan godt kramme mig. Jeg smitter ikke længere, muhahahaha!

Jae, så ved I det.
Del gerne flove facts om jer selv i kommentarfeltet.
Feel free 😉

Packin’ for Florida 02.08.14

Eller til sommerferie ethvert andet sted i USA for den sags skyld 😉

I toilettasken har jeg:

Solcreme.
Jeg ryger i vandet, så snart jeg vågner, og der er virkelig ikke tid til at shoppe efter solcreme først!
Desuden er det umuligt, da jetlag gør, at jeg er oppe og i vandet ukristeligt tidligt 😉

 photo lejlighed7_zps205e4397.jpg

Vandfast mascara, pink læbestift og kulørt neglelak.
Som regel får jeg farvet øjenbryn og vipper, før jeg rejser, men det er alligevel rart nok at have en mascara med, og hvornår skal man ellers få brugt alle sine læbestifter og neglelakker i skøre farver hvis ikke i Florida 😀

Ellers er der som regel en nail parlor lige om hjørnet, så man kan blive pampered.
En almindelig mani koster 25 og en pedi 35 dollars plus tip hos Salon Salon f. eks.
Jeg og yngstepigen blev forkælet der i hele 90 minutter, såååå skønt 🙂

 photo lejlighed4_zps04a6b871.jpg

Bodyshine af en eller anden slags.
Jeg fedter det på kraveben og skuldre. Og lige under øjenbrynsbuen. No eyeshadow needed.

Masser af hårnåle og elastikker.
Der er så skidevarmt, at jeg ikke gider at have håret hængende ned ad nakken.

Ellers har jeg altid neglefil, neglesaks og tweezerman-pincet med.

Alt andet køber jeg i enten Walgreens (pharmacy/drug store) eller Publix (supermarked). Det er også her jeg stock’er op med Eos læbepomade (ca. 30 kr. pr. stk.), Essie (ca. 50 kr. pr. stk.) og Burt’s Bees (imellem 25 og 100 kr. alt efter produktet).
Ellers prøver jeg de nye amerikanske mærker, jeg falder over derinde.
Priserne er virkelig gode, og udvalget er… lad os bare kalde det overdådigt.

 photo image_zps84185022.jpg