Når jeg bliver gammel… 25.08.15

 photo G63A5173_zpswk460hoy.jpg

“Man skal aldrig nøjes med at gøre det, hvis man kan over-gøre det!” er denne dejlige dames motto, og det har jeg tænkt mig at følge, når jeg bliver 82. Så har man vundet retten til det, vil jeg mene 🙂
Enkelhed er godt og fint, men en gang imellem må man gerne bære alle de store smykker på én gang.

Jeg vil varmt anbefale jer at klikke ind på bloggen Advanced Style, hvor billedet er lånt fra.
Den er udelukkende helliget ældre fashionistas og så skøn!

Pic from Advanced Style

Yndlingsaccessories? 20.08.15

 photo armband1_zpsgaggwjuq.jpg

En solid industrial-style stålarmlænke, fine glasperler på elastiksnor á la jeg-har-lavet-den-henne-i-Fritteren og et let, Skønvirke-agtigt sølvarmbånd med grønne sten er det, der har hængt på mit håndled hele sommeren.

Jeg har købt mange smart-i-en-fart-smykker fra H&M og lignende i tidernes løb, men jeg er holdt op med det, for det synes alligevel at være de mere gedigne genbrugsklassikere, der ryger på gang på gang, og så er det andet jo sådan set spild af penge, ikke?

Hvad har I mon pyntet jer med her i sommer?

Desenio Poster Love 18.08.15

 photo Desenio4_zpszpv9lx1v.jpg

 photo Desenio3_zpspsmovr2p.jpg

 photo Desenio2_zps09xvl48v.jpg

 photo Desenio1_zps5zm8ib1k.jpg

Jeg har været så heldig at få tilbudt en række fine plakater til vores vægge herude i Udkanten.

Det er webshoppen Desenio, der har været gavmild, og jeg er rigtig glad og tilfreds: Udvalget er stort og meget moderne, papiret er tykt og lækkert, og printet står knivskarpt.

Pigerne fik lov at vælge en plakat hver til deres værelser, de valgte denne og denne, et par rigtig søde og poetiske motiver.

Min mand og jeg valgte denne og denne og så den med bøffelkraniet, I kan se ovenfor.

Motiverne passer super godt ind i vores indretning, som vel nærmest kan beskrives som globetrotterens hule med masser af skind og læder, dyrekranier og finurlig botanik og mekanik.

Alle er glade 😀

Friedrichshain Fuga 01.08.15

 photo lejlighed3_zpssbg4alac.jpg

 photo lejlighed4_zpsnqaawi4p.jpg

 photo lejlighed6_zpsfurssvyp.jpg

 photo lejlighed11_zpsyxhld40v.jpg

 photo lejlighed12_zpshg4lfria.jpg

 photo lejlighed17_zpsyhvpf0qp.jpg

 photo lejlighed18_zpsuttruws4.jpg

 photo F1_zpseoc0z5gf.jpg

 photo F2_zpstylc16id.jpg

 photo F3_zps9ydqcugr.jpg

 photo F4_zpss9lxp685.jpg

 photo F5_zpst0jhhujd.jpg

Vores hood i ti dage hed Friedrichshain, en del af det gamle øst-berlin og stort industrikvarter, hvorfor det også blev bombet heftigt i slutningen af Anden Verdenskrig, skrammet og hip med masser af små caféer, finurlige butikker, etniske restauranter og grønne oaser. Ikke som gamle Madam Kreuzberg, den bohemede nabodame mod vest, men forførende og provokerende på den der der-er-stadig-skudhuller-i-væggen-måde.

Har man et lokale, et afskallet bord og en vakkelvorn stol, smider man en tom flaske på bordet, sætter en smuk blomst i, serverer kaffe og kalder det en café; er der et tomt hus, besætter man det og smider flasker efter politiet, hvis de dukker op; er der et bart øre, får man det straks hamret fuld af ringe; er der en nøgen arm, fyldes den straks med blæk, men serverer man burger, er bollen hjemmebagt.

Friedrichshain er ikke et smilende sted, men det føltes råt og helt rigtigt for os.
Ungerne fik set noget storby og nogle vaskeægte storbymennesker i alle de afskygninger, de kommer i.
Det var helt i orden.