Mose Moments 24.10.15

 photo mose5_zpstonpbwuh.jpg

 photo mose4_zps4xcejjcs.jpg

 photo mose2_zpsvyddkllu.jpg

 photo mose3_zpszm9xu5hq.jpg

 photo mose1_zpsfiqsyjjz.jpg

Så smuk var min mose i sidste weekend.
I dag er vejret gråt og trist, og dagen spenderes med indehygge.

Efter en tur til storstaden Aalborg efter noget så prosaisk som nye nylonstrømper, er dagen gået med støvsugning og anden rengøring og oprydning efter en lang uge.
Det hygges med Netflix og fnises ovenpå, hunden snorker på sofaen, og duften af nybagte burgerboller breder sig fra køkkenet.

Det er nu ikke så tosset med sådan en lørdag.

16.10.15

 photo efterar1_zpsnw2u1my3.jpg

 photo efterar4_zpst3hf9u1f.jpg

 photo efterar6_zps2zimgguf.jpg

Efteråret viser sig fra sin allersmukkeste kulørte side, med solskin og forandring i luften, men inden ferien er helt slut, tager vi en dejlig weekend i familiens skød. Min søster og hendes familie kommer til Udkanten og hænger ud hele weekenden. Dejligt!
Imens bøfferne tør op i køleskabet, og hunden snuer i vindueskarmen, venter jeg på, at nevøerne triller ind i indkørslen og indtager matriklen <3

Jeg har glædet mig over… 11.10.15

Ja-ja, det har da heller ikke været den rene jammer.
De sidste par måneder har jeg også glædet mig…

 photo lola3_zpse03jifpi.jpg
… over silkebløde muler…

 photo lola1_zpsoapsa07o.jpg
… og brede bagpartier.

 photo glaeligde1_zpsnurdhszd.jpg
… Haruki Murakamis “Hardboiled Wonderland og Verdens Ende”. En af de mærkeligste og bedste bøger, jeg nogensinde har læst.

 photo glaeligde2_zpssx0x71qs.jpg
… at mine Høstanemoner efter ti år endelig har fået fat og breder sig som ukrudt.

 photo glaeligde4_zpsvrnw95y0.jpg
… min første flaske Dom Perignon. Sublim, exorbitant luksus, intet mindre. Den er præcis lige så god som sit rygte.

 photo glaeligde3_zpscgyynt6i.jpg

Frustrationer 08.10.15

 photo Desenio3_zpspsmovr2p.jpg
“And once the storm is over, you won’t remember how you made it through, how you managed to survive. You won’t even be sure, whether the storm is really over. But one thing is certain. When you come out of the storm, you won’t be the same person who walked in. That’s what this storm’s all about.” (Haruki Murakami)

Jeg frusteres nemt og massivt for tiden.
Over alt det jeg synes, jeg burde kunne, i forhold til det jeg rent faktisk kan.

Idealerne stillet over for de barske realiteter efter et helt år med alvorlig sygdom i familien.

Lige så brat sygdommen gjorde sit indtog i vores liv, lige så pinagtigt langsomt slipper den sit greb i mig.
Jeg slæber den stadig rundt med mig som en tung og uvelkommen skygge.
Den sidder dér på ryggen med armene stædigt låst fast omkring min brystkasse, og en gang imellem klemmer den så hårdt, at al luften går ud af mig.

Og det er i sig selv ganske frustrerende.

Patienten derimod, har det godt.

Oktober 01.10.15

 photo october_zpsd0u9erao.jpg

 photo tomat_zpskojtquce.jpg

 photo mark1_zpszmsy9ibm.jpg

Så står der oktober på kalenderen. Jeg synes lige, det var juli.

I erkendelse af, at der nok ikke kommer flere tomater i år, har jeg plukket de sidste “Zebra” og ryddet op og gjort drivhuset klar til efterår i dag. Det føles rart at få det overstået. På en eller anden måde føles det ikke, som når jeg gør klar i foråret, hvor luften er fuld af forventning, men netop som noget lidt trist der skal overstås.
På den anden side er det dejligt at kunne plukke en hel skål fuld af dejlige modne tomater.

Markerne er allesammen høstet nu, efterafgrøderne trives, og vintersæden er vist efterhånden ved at være i jorden.
Uanset yndlingstid på året – min er helt klart forår – er det fedt at være tæt på årstidernes skiften herude i udkanten.