Endnu et serietip 25.01.17

 photo american-odyssey_zpskoe7hbrk.jpg

Igen måtte jeg se mig nedlagt af en af de onde vira, der uundgåeligt rammer med mellemrum, når nu man har med børn at gøre.
Selvom jeg vasker hænder med samme hyppig- og grundighed som en fuldtidsansat operationssygeplejerske, sniger der sig alligevel en virus igennem i ny og næ.

Weekenden og mandag blev altså til bragt på langs med ondt i halsen, hoste og hvæsende og pivende vejr.

Godt nok er jeg godt i gang med en moppedreng af en roman, men den er simpelthen så langsommelig og tung og mærkelig, og der skulle bare noget lidt mere letfordøjeligt til febertågerne. Altså lagde jeg min triste skæbne i Netflix’ hænder.

Valget faldt på “American Odyssey”, og den er jeg faktisk ret pjattet med, i modsætning til de fleste af kritikerne, som bl.a. kaldte den en lightudgave af Homeland.
Måske netop derfor kunne selv jeg følge med i plottet 😀

Odelle Ballard er amerikansk soldat på militæroperation i det afrikanske land Mali. Hendes enhed får ram på deres mål, Abdul Abbas, den øverste leder for Al Qaeda.
Mens de venter på oprydningsholdet, ser Odelle nogle filer på mandens computer, filer hun ikke skulle have set, filer der indikerer at Al Qaeda financieres af et stort amerikansk firma, filer Odelle gemmer på et USB-stik, som hun tager med sig.

Kort efter angribes hendes enhed, og det bliver begyndelsen på en lang rejse – derfor navnet Odyssey – gennem Mali og Algeriet, hvor Odelle er tvunget til at navigere mellem skruppelløse opportunister, forskellige jihadistiske fraktioner og en gusten privat militær Blackwater-lignende organisation, Osela, som alle stræber hende efter livet. Undervejs knytter hun et stærkt følelsesmæssigt bånd til en forældreløs, ortodoks-muslimsk teenagedreng, som bliver hendes – undertiden – modvillige rejsekammerat.

Sideløbende med det har en desillusioneret jurist, en forkælet græsrodsaktivist og en kikset hacker fået fat i samme historie hjemme i USA, og langsomt afdækkes det, hvor bundrådden hele sagen er, og hvor svært det er at gøre noget ved det, når man er oppe imod stærke modstandere.

Og hvorfor er det så lige, at jeg kan lide denne serie, når jeg ellers ikke er til konspirationsflicks?

Jo, der er en stærk kvindelig hovedperson i 30’erne. Klart et plus.
Den er fri for kvalmende muslim-stereotyper. Nej, alle muslimer er ikke skydegale Al Qaeda-idioter!
Der er nogle virkelig fine farver og optagelser i de dele, der foregår i Afrika. VIRKELIG fine!
Sekvenserne fra et snedækket, vinterdeprimeret New York er bestemt heller ikke tossede.

Men det allerbedste er samspillet mellem Odelle og drengen. Det er lige i øjet. De er simpelthen et modsætningsfyldt, men skidegodt makkerpar!
For øvrigt er den skuespiller, som spiller drengen, en ganske almindelig skoledreng fra Marokko uden skuespilerfaring overhovedet, men for søren han gør det godt.

Og nyd så lige scenerne fra stranden i Algeriet i et af de sidste afsnit!
Øj, der kunne jeg godt ønske mig hen.

Gode køb i 2016, Part 2

 photo thumb_IMG_6650_1024_zpsajxzdjo5.jpg

Det er ikke i orden at smække klip-klappere i ansigtet på folk i januar måned, hvor temperaturen mildest talt ikke inviterer til bare tæer, men ikke desto mindre gør jeg det i den gode sags tjeneste.
Public service, you know!

Før jeg kommer til pointen, vil jeg lige benytte lejligheden til at undskylde for de tykke, neonfarvede cocktailpølse-tæer, men der var altså kogende hedt, og jeg havde lige fået en dejlig pedicure med Floridakulør. Result: Hævede, fedtede, glade fusser.

Nu til sagen: Jeg ved godt, at Havaianas nok efterhånden er totalt passé og old-school, but if it ain’t broken…
De er de bedste flip-flops, der findes, i hvert fald i min optik, og jeg køber altid mindst et par med hjem, når vi er i Florida.

Det, der gør dem værd at smide penge efter i forhold til alternativerne, er at sålen ikke er for blød. De er rare at gå i, men de bliver ikke “trådt flade” ligesom deres billigere venner. Godt nok kommer der med tiden “hælaftryk” i dem, men hvis de får en god, lang vinterferie, er de tilbage i fin form til foråret.

Det, der slår dem ihjel, er, at materialet med tiden mørner, men så er det som regel også tid til at skifte dem ud alligevel 😀

Reglen er, at jeg må købe et par fra den nye kollektion som f. eks. dem her, resten indhandles i Saks Fifth Avenues outlet i Ellenton.

I år blev det til hele tre par, oh Lord, jeg flottede mig virkelig! 😉

Indeholder reklame

Serie-tip 18.01.17

 photo 465_1024x411_zpsnd1ixhe2.jpg

Sidste gang jeg drak kaffe med min veninde, beklagede jeg mig over, at jeg lige var blevet færdig med at pløje mig igennem The Fall, som fængede helt vildt hos mig.

Hun fortalte, at hun og hendes mand var ret begejstrede for Westworld.

Min veninde har den sejeste smag i film, så den røg på samme aften, og som forudset gik den rent ind, så jeg vil da lige give anbefalingen videre:

Westworld er navnet på en theme park, hvor man kan udleve sin drøm om en virkelig tur til Det Vilde Vesten, lige fra drømmen om en dag som cowboy til drømmen om at mishandle og dræbe.

Parken er befolket af kunstige mennesker, androider eller robotter om man vil, som er programmeret med komplekse manuskripter for handlemønstre. Det vil sige, at de reagerer i overensstemmelse med gæstens udspil, men samtidig fastlægger manuskriptet alligevel nogle bestemte udfaldsrum for deres adfærd. De kan f. eks. ikke beslutte sig for at forlade parken eller skade gæsterne.
Desuden nulstilles deres erindringer hver dag, således at de ikke kan huske, hvilke grusomheder de er blevet udsat for dagen før.

Alle stereotyperne er med: Den uskyldige, unge pige, drømmehelten, skurkene, den rare fader, klaverbokseren og de letlevende piger på Saloonen, revolvermanden, den ensomme rytter osv., og ingen af dem kan huske en dag tilbage. De er henvist til at spille den samme rolle om og om igen, dag efter dag.

Det interessante ved serien er nu, at de kunstige mennesker over tid udvikler hukommelse og bevidsthed, og med dem følger evnen til at reflektere over sin egen livssituation, som i deres tilfælde jo er baseret på en løgn. De eksisterer udelukkende som objekter for gæsternes fantasier, ikke som selvstændige individer.

Spørgsmålet er så, hvor længe derefter de kunstige mennesker vil finde sig i, at de “rigtige” mennesker leger Gud og behandler dem efter forgodtbefindende for underholdningens skyld?

Og hvad er et rigtigt menneske i grunden? Hvad er det særlige, der karakteriserer et menneske? Hvilke kriterier skal man opfylde for at gøre sig fortjent til at have menneskerettigheder?

Westworld kan ses på HBO Nordic.
Den kommer ind på en flot andenplads efter True Detective på listen af ratings for HBOs serier, og den har modtaget et væld af priser, især for skuespillet, som også er fremragende.
Jeg er især vild med Ed Harris og Anthony Hopkins’ roller, og så er Sidse Babett Knudsen også ganske overbevisende som en kynisk Theresa Cullen.

Indeholder reklame

Gode køb i 2016, Part 1

 photo superstars3_zpsnjmhqxmh.jpg

 photo superstars1_zpsqrwx4yop.jpg

Nu var de her Superstars jo egentlig en julegave i 2016, men de har uden tvivl været årets bedste køb.

Jeg har haft dem på næsten hver dag, de har været med både til fest og på hverdage og været på hold med både nederdele, kjoler og bukser.

Det må vist kvalificere til en førsteplads på listen over det forgangne års bortødslen af dronningens mønt på kortvarige forbrugsgoder, også selvom de ikke er så fine og hvide længere 😉

Indeholder reklame

WTF!? Konfirmationskjole? 07.01.17

 photo Christian Krogh dagen derpaa_zpsbvvfo8vi.jpg

Tjek!
En stor sten er løftet fra mit og lillepigens hjerte: I dag er konfirmationskjolen kommet i hus!

Hun bedyrede allerede i september, at alle hendes klassekammerater havde købt deres kjoler, og at vi skulle ud at sikre os den perfekte af slagsen, inden alle de gode kjoler blev udsolgt…
GISP!!

Altså, den store dag er først Bededag. Den 12. maj??? 2017????

Jamen, holder de børn op med at vokse fra kjolen er købt og så til dagen efter konfirmationen?
Bestiller butikkerne kun kjoler hjem én gang om året?
De kritiske spørgsmål stod i kø munden, samtidig med at panikken forplantede sig i barnets øjne.

Sidste år, da ældstebarnet skulle bekræfte sin dåb, ordnede vi kjolekøbet takket være det kære Asos, men yngstebarnet er et lille nips i både højde og drøjde, så der var ikke gevinst på Asos i hendes tilfælde.
Ergo havde jeg INGEN erfaringer med butikker. Desuden syede min mor min konfirmationskjole dengang i 1984, og jeg blev selv gift i svigermors brudekjole, så jeg har bogstaveligt talt aldrig før sat mine ben i en Lillyforretning!

Ahrmen! Jeg kunne slet ikke forholde mig til det dengang i sensommeren, så den blev trukket i ørerne så længe, jeg kunne, men i dag var altså dagen, og bekymringerne var store.

Ganske grundløst viste det sig. Efter at have prøvet et utal af 1500-kroners-corsagekjoler, som passede helt håbløst i overdelen, altså, siden hvornår er alle konfirmander blevet så veludstyrede på overkroppen???, måtte vi smide håndklædet i ringen og gå til stålet: En specialbutik for den slags beklædningsgenstande!

I løbet af 20 minutter var der bingo, og damen er nu indehaver af en smuk 50er-agtig blondesag med underkjole og hele baduljen.
Alle er glade.

At hun så insisterer på, at den skal fuldendes af et par hvide Adidas, er en helt anden snak 😉

Min indkøbskurv hos H&M 06.01.17

 photo Skaeligrmbillede 2017-01-04 kl. 20.37.43_zpslf8zr7bw.png
Bluse her – nylonstrømper her – ballerinaer her – hættetrøje her

Jeg har allerede blusen i grå. Den er bare så tynd og rar at have på, men alligevel tilpas varm så jeg er fristet over evne af den sorte.

Bløde ballerinaer, jamen jeg er klar. Mine fødder er blevet så sippede med alderen. De vil have behagelige materialer og helst ingen hæl.

Strømperne er tried and tested, og de ER gode, og sweatkjolen?
Uuuuh, den lyder god til en søndag på sofaen eller en afslappet dag på arbejdet…

Men lad os nu se, om jeg vælger at trykke “køb”. Jeg har det nemlig med at være frygteligt vægelsindet, og nogle gange får jeg overvejet et køb så længe, at fuglen er fløjet, om jeg så må sige, med store ærgelser til følge.

Nå, men nu kan jeg jo tænke over det en Gin-Tonic’s tid.
Det er nemlig det, der er i glasset.

Det er jo fredag.

Indeholder reklame

Spil til nytårskuren 04.01.17

Egentlig er det ret kikset at lave indlæg om et nytårsspil EFTER nytår…

På den anden side er der måske nogen af jer, der holder nytårskur for vennerne eller familien her i januar?

Under alle omstændigheder vakte de her spil stor lykke omkring bordet, især hos damerne, som begge er teens efterhånden.

 photo new-years-eve-game-free-printable-5-1_zps3jj7q2ep.jpg

Vi fik mange gode grin og genoplevede det forgangne års ferieminder, såsom “dengang far var ude at svømme med en alligator” (ufrivilligt, kan IKKE anbefales at prøve derhjemme), og fik vendt mange af de små og store ting, der er sket i verden i 2016.

Find spillene her, her og her.

Til genopladning 03.01.17

 photo lade1_zps9akuocck.jpg

 photo skygge1_zps3jypmfmn.jpg

 photo traeliger2_zpsadvahije.jpg

 photo modlys1_zpsxqebrmue.jpg

Sådan så den første dag i 2017 ud i Udkantsdanmark.

Selvom nytårsfesten foregik i god ro og orden, hjemme i privaten med kun fem deltagere, hvis man tæller en halvskæv hund med, var hovedet alligevel lidt tungt og trængte til en mundfuld frisk luft for at genoplade til den kommende tids strabadser.

Erfaringen siger mig nemlig, at problemerne ikke forsvinder, fordi der er årsskifte, i hvert fald ikke de problemer, der ikke “bare” kan løses med et nytårsforsæt, så det er med at få tanket op, når jeg kan.

Desuden var der 200 kilos firbenet kærlighed, der skulle strigles og nytårsluftes, så ud af sengen med mig og ud på grusvejen. Yngstebarnet på den firbenede, mig til fods.

Man får godt med motion, kommer hjem med røde kinder, stinkende af stald og med hestesavl på frakkeærmet.
Er der en bedre duft end duften af hest?
Jeg tror det ikke 😉