Asshole or not, here we come….

Jeg har lige læst et blog indlæg hos coole Katrine Krøjby, som vakte lidt tanker…og lidt harme…over mig selv og over andre. Det handlede blandt andet om en grædende monsterbaby i en flyver. (kig forresten forbi hendes blog – super cool trods alt)

 Jeg har aldrig været en babyperson. Har aldrig været coochy coochy coo og har aldrig haft det store overskud til andre folks børn. Men jeg har heller aldrig brokket mig over dem. Da Beeks meldte sin ankomst vil jeg indrømme, at jeg var stunned i et par dage. Lidt halvsidigt lammet og usikker. For hvordan drikker man cocktails med en baby på armen? Hvordan kommer man i bad hver dag? Hvordan kommer man på shopping i NYC? (btw all of the above no problem – solutions: Hubster, toys and just do it!)  Jeg har stormet ud af folks huse og caféer fordi Beeks græd i 10 minutter. For man skal have respekt for andres ører. Og det holder jeg på. Men jeg holder også på, at livet skal ikke gå i stå. Man skal stadig have neglelak på, man skal stadig gå ud at spise andre steder end pølsevognen og man skal stadig rejse ud i verden og vise den til ens børn.

Men jeg synes altså, at vi har en lav tærskel for små babymonstre i Danmark. Eksempel: Jamie Olivers restaurant i London sidste lørdag. Par med baby gør deres ankomst. Alle i establissementet tager det med ro lige bortset fra det danske par, der sidder lige ved siden af. De beder straks om at blive flyttet, hvis nu babyen skulle hyle. Det er da en holdning, der vil noget. Men fair nok – de betaler gode penge for deres dinner og er i deres gode ret. (babyen holdt sin kæft lige til den bitre ende, så det var sq lidt overilet..)

Men det er den slags mennesker, der gør mig usikker og irriteret. Hver gang, vi skal ud – både i Danmark og udlandet – får jeg lyst til at lave en Maude. For jeg gider sq ikke være den mor, der ikke har situationsfornemmelse nok til at holde mit barn væk fra livet og dets oplevelser. Men jeg gider heller ikke sidde hjemme og glo ind i væggen. Og det ville da også blive en lidt sær Beeker, der kun havde oplevet husets fire vægge ved søerne.

Grunden til jeg reagerer er vores lille flyvetur på torsdag. Ja, det er nok totalt overambitiøst at tage en 8 måneder gammel baby med til NYC. Men det ville være mere overambitiøst at tage en 2 årig med. Jeg har nerver på. For jeg er sikker på, at i løbet af de 8 timer flyveturen tager, skal han nok komme til at hyle. Og andre vil kigge og tænke “tsk tsk tsk”. Men hey….når valget står mellem 8 dage i NYC og 8 dage ved søerne, ved jeg godt, hvad der er fedest. Så jeg tager blikkene med.

Jeg kunne være pænt ligeglad. Men det er jeg jo alligevel ikke. Det kunne de andre også. Men det er de ikke. Havde jeg ikke fået Beeks, ville jeg slet ikke have bidt mærke i indlægget. Jeg husker jævnligt på en SATC episode, hvor Samantha kalder Mirandas baby for et lille asshole. Og jeg giver hende ret – til tider er de nogle små assholes, men hold da op, hvor er jeg smaskforelsket i mit lille asshole og på torsdag går jeg ind i den flyver med oprejst pande og doper ungen med alle de midler, jeg kan 😉

Maja

Follow on Bloglovin

6 thoughts on “Asshole or not, here we come….

  1. Altså, selvfølgelig er det da irriterende at sidde 8 timer, ved siden af en baby der hyler, men hvornår pokker hyler de i otte timer (fortæl mig de IKKE gør det, for ellers kan jeg aldrig få børn..). Jeg bliver egentlig ikke selv irriteret af små børn der græder, for det kan man altså ikke styre, og jeg synes det er mere synd for barn og forældre. Til gengæld bliver jeg irriteret af større børn der konstant larmer, for her kan de og forældrene altså godt gøre noget.

    Så jeg siger go! Og godt for bissen at han har en mor, der viser ham verden.

  2. 100 % enig med de 8 timer..og du kan roligt ånde op, for de hyler ikke 8 timer i stræk 😉 Generelt er de fleste babyer ganske rare 🙂 Og lige så enig mht. de større børn, her må man sætte grænser for, hvad man kan tillade sig i det offentlige rum…hvem har ikke fået et spark eller 14 i flysædets ryg…det kan man som forælder godt styre 🙂 Tak for go’et – det er altid rart med lidt opbakning 🙂

  3. Enig enig enig! Jeg har lige som dig aldrig været skide begejstret for andre folks børn (hvordan kan det så være at netop vi kender hinanden fordi vi passede andre folks børn i et år??) Men jeg forbeholder mig også retten til at lade livet gå videre og jeg nægter at give afkald på min obligatoriske solferie hver vinter bare fordi vi har fået et barn.
    Kan også som ved tidligere indlæg kun erklære mig enig i at man bør opdrage sine børn sådan at de også kan være med når de bliver ældre for jeg har selv siddet 12 timer i en flyver med en total umulig 2 årig hollandsk dreng og han var meget tæt på aldrig at komme til at sige “verdamt” igen – men jeg kan jo også nu se at det ikke var drengen, men hans totalt håbløse mor den var gal med.
    Må i have en skide fantastisk tur omgivet af tolerante mennesker og så vil jeg blot glæde mig til at høre om den når du returnerer;-)

    • Ha! Det er da også rigtigt Lena… Hvordan endte vi lige med andre folks børn i Norge? Vil indrømme, at de to små drenge var også nogle lækre monstre 🙂
      Tak og jeg håber SÅ meget, du har ret 🙂

Leave a Reply