Pynt til konfirmation 17.02.17

 photo s-l1600_zpsdl3kb6c0.jpg

 photo s-l500_zpsrrr7y6gr.jpg

 photo s-l1600 1_zpsxhitxdsr.jpg

Sidste år blev der holdt konfirmation for en lille, sluttet kreds, fordi ældstepigen var alvorligt syg og indlagt på hospitalet.

Vi fik dog lov at låne hende en enkelt dag til en rolig, intim fest herhjemme.
Vi var den allernærmeste familie, otte i alt, så vi kunne snildt være omkring spisebordet og overskuede fint at lave maden selv. Det var en dejlig og rørende fest, men naturligvis kastede sygdommen triste skygger ind over en dag, som ellers skulle have været lys og let.

Ingen af os havde overskud til at tænke over farven på servietterne. Vi købte en stor buket til konfirmanden, min søde søster og mor kom og hjalp med rengøringen, den pæne dug røg på bordet, men det var også det, for vores fokus var et helt andet sted.
Når man er bange for, om man overhovedet får lov at beholde sit barn, er kuløren på de servietter altså ret ligegyldig.

Nu har hun det meget bedre, turen er kommet til yngstepigen, og i år har vi alle sammen et helt andet overskud.

Da antallet af gæster bliver noget højere denne gang, har vi lejet et telt, som skal stilles op i haven, for vi kan ikke være i stuerne.

Og der skal jo noget pynt til at jazz’e sådan et telt op, ikke? 😉
En oplagt undskyldning for at kaste sig over eBays mange fjantede chinoiseries.

Det første, der ankom i postkassen, var dette ophæng.

Det er herfra og kan også fås i guld.

Indeholder reklame

Hvad tager man på… 05.02.17

… når lillesøster skal konfirmeres?

Se, det kunne godt have udviklet sig til en længere odyssé fuld af frustrationer, men endnu en gang var Asos ældstebarnets redning. Omkring fem minutter tog det for hende at forelske sig over hals og hoved i denne vintageagtige støvet-rosa skønhed med de fineste betrukne knapper og et knitrende skørt med sving i.

Da den længe ventede pakke ramte postkassen, blev plastic’en flået af, og der blev lynet lynlåse og knappet knapper.
“Se, hvad jeg kan!” udbrød hun glad og snurrede rundt om sig selv, så skørtet stod i en sky rundt om hende. Det bliver man vist aldrig for stor til.

 photo YASkjole_zpsx1sp0kmu.jpg

Den kommer fra Y.A.S. og findes også i hvid, hvis nogle af jer skulle være på udkig efter en yndig konfirmationskjole på budget.

Indeholder reklame

Endnu et serietip 25.01.17

 photo american-odyssey_zpskoe7hbrk.jpg

Igen måtte jeg se mig nedlagt af en af de onde vira, der uundgåeligt rammer med mellemrum, når nu man har med børn at gøre.
Selvom jeg vasker hænder med samme hyppig- og grundighed som en fuldtidsansat operationssygeplejerske, sniger der sig alligevel en virus igennem i ny og næ.

Weekenden og mandag blev altså til bragt på langs med ondt i halsen, hoste og hvæsende og pivende vejr.

Godt nok er jeg godt i gang med en moppedreng af en roman, men den er simpelthen så langsommelig og tung og mærkelig, og der skulle bare noget lidt mere letfordøjeligt til febertågerne. Altså lagde jeg min triste skæbne i Netflix’ hænder.

Valget faldt på “American Odyssey”, og den er jeg faktisk ret pjattet med, i modsætning til de fleste af kritikerne, som bl.a. kaldte den en lightudgave af Homeland.
Måske netop derfor kunne selv jeg følge med i plottet 😀

Odelle Ballard er amerikansk soldat på militæroperation i det afrikanske land Mali. Hendes enhed får ram på deres mål, Abdul Abbas, den øverste leder for Al Qaeda.
Mens de venter på oprydningsholdet, ser Odelle nogle filer på mandens computer, filer hun ikke skulle have set, filer der indikerer at Al Qaeda financieres af et stort amerikansk firma, filer Odelle gemmer på et USB-stik, som hun tager med sig.

Kort efter angribes hendes enhed, og det bliver begyndelsen på en lang rejse – derfor navnet Odyssey – gennem Mali og Algeriet, hvor Odelle er tvunget til at navigere mellem skruppelløse opportunister, forskellige jihadistiske fraktioner og en gusten privat militær Blackwater-lignende organisation, Osela, som alle stræber hende efter livet. Undervejs knytter hun et stærkt følelsesmæssigt bånd til en forældreløs, ortodoks-muslimsk teenagedreng, som bliver hendes – undertiden – modvillige rejsekammerat.

Sideløbende med det har en desillusioneret jurist, en forkælet græsrodsaktivist og en kikset hacker fået fat i samme historie hjemme i USA, og langsomt afdækkes det, hvor bundrådden hele sagen er, og hvor svært det er at gøre noget ved det, når man er oppe imod stærke modstandere.

Og hvorfor er det så lige, at jeg kan lide denne serie, når jeg ellers ikke er til konspirationsflicks?

Jo, der er en stærk kvindelig hovedperson i 30’erne. Klart et plus.
Den er fri for kvalmende muslim-stereotyper. Nej, alle muslimer er ikke skydegale Al Qaeda-idioter!
Der er nogle virkelig fine farver og optagelser i de dele, der foregår i Afrika. VIRKELIG fine!
Sekvenserne fra et snedækket, vinterdeprimeret New York er bestemt heller ikke tossede.

Men det allerbedste er samspillet mellem Odelle og drengen. Det er lige i øjet. De er simpelthen et modsætningsfyldt, men skidegodt makkerpar!
For øvrigt er den skuespiller, som spiller drengen, en ganske almindelig skoledreng fra Marokko uden skuespilerfaring overhovedet, men for søren han gør det godt.

Og nyd så lige scenerne fra stranden i Algeriet i et af de sidste afsnit!
Øj, der kunne jeg godt ønske mig hen.

Serie-tip 18.01.17

 photo 465_1024x411_zpsnd1ixhe2.jpg

Sidste gang jeg drak kaffe med min veninde, beklagede jeg mig over, at jeg lige var blevet færdig med at pløje mig igennem The Fall, som fængede helt vildt hos mig.

Hun fortalte, at hun og hendes mand var ret begejstrede for Westworld.

Min veninde har den sejeste smag i film, så den røg på samme aften, og som forudset gik den rent ind, så jeg vil da lige give anbefalingen videre:

Westworld er navnet på en theme park, hvor man kan udleve sin drøm om en virkelig tur til Det Vilde Vesten, lige fra drømmen om en dag som cowboy til drømmen om at mishandle og dræbe.

Parken er befolket af kunstige mennesker, androider eller robotter om man vil, som er programmeret med komplekse manuskripter for handlemønstre. Det vil sige, at de reagerer i overensstemmelse med gæstens udspil, men samtidig fastlægger manuskriptet alligevel nogle bestemte udfaldsrum for deres adfærd. De kan f. eks. ikke beslutte sig for at forlade parken eller skade gæsterne.
Desuden nulstilles deres erindringer hver dag, således at de ikke kan huske, hvilke grusomheder de er blevet udsat for dagen før.

Alle stereotyperne er med: Den uskyldige, unge pige, drømmehelten, skurkene, den rare fader, klaverbokseren og de letlevende piger på Saloonen, revolvermanden, den ensomme rytter osv., og ingen af dem kan huske en dag tilbage. De er henvist til at spille den samme rolle om og om igen, dag efter dag.

Det interessante ved serien er nu, at de kunstige mennesker over tid udvikler hukommelse og bevidsthed, og med dem følger evnen til at reflektere over sin egen livssituation, som i deres tilfælde jo er baseret på en løgn. De eksisterer udelukkende som objekter for gæsternes fantasier, ikke som selvstændige individer.

Spørgsmålet er så, hvor længe derefter de kunstige mennesker vil finde sig i, at de “rigtige” mennesker leger Gud og behandler dem efter forgodtbefindende for underholdningens skyld?

Og hvad er et rigtigt menneske i grunden? Hvad er det særlige, der karakteriserer et menneske? Hvilke kriterier skal man opfylde for at gøre sig fortjent til at have menneskerettigheder?

Westworld kan ses på HBO Nordic.
Den kommer ind på en flot andenplads efter True Detective på listen af ratings for HBOs serier, og den har modtaget et væld af priser, især for skuespillet, som også er fremragende.
Jeg er især vild med Ed Harris og Anthony Hopkins’ roller, og så er Sidse Babett Knudsen også ganske overbevisende som en kynisk Theresa Cullen.

Indeholder reklame

WTF!? Konfirmationskjole? 07.01.17

 photo Christian Krogh dagen derpaa_zpsbvvfo8vi.jpg

Tjek!
En stor sten er løftet fra mit og lillepigens hjerte: I dag er konfirmationskjolen kommet i hus!

Hun bedyrede allerede i september, at alle hendes klassekammerater havde købt deres kjoler, og at vi skulle ud at sikre os den perfekte af slagsen, inden alle de gode kjoler blev udsolgt…
GISP!!

Altså, den store dag er først Bededag. Den 12. maj??? 2017????

Jamen, holder de børn op med at vokse fra kjolen er købt og så til dagen efter konfirmationen?
Bestiller butikkerne kun kjoler hjem én gang om året?
De kritiske spørgsmål stod i kø munden, samtidig med at panikken forplantede sig i barnets øjne.

Sidste år, da ældstebarnet skulle bekræfte sin dåb, ordnede vi kjolekøbet takket være det kære Asos, men yngstebarnet er et lille nips i både højde og drøjde, så der var ikke gevinst på Asos i hendes tilfælde.
Ergo havde jeg INGEN erfaringer med butikker. Desuden syede min mor min konfirmationskjole dengang i 1984, og jeg blev selv gift i svigermors brudekjole, så jeg har bogstaveligt talt aldrig før sat mine ben i en Lillyforretning!

Ahrmen! Jeg kunne slet ikke forholde mig til det dengang i sensommeren, så den blev trukket i ørerne så længe, jeg kunne, men i dag var altså dagen, og bekymringerne var store.

Ganske grundløst viste det sig. Efter at have prøvet et utal af 1500-kroners-corsagekjoler, som passede helt håbløst i overdelen, altså, siden hvornår er alle konfirmander blevet så veludstyrede på overkroppen???, måtte vi smide håndklædet i ringen og gå til stålet: En specialbutik for den slags beklædningsgenstande!

I løbet af 20 minutter var der bingo, og damen er nu indehaver af en smuk 50er-agtig blondesag med underkjole og hele baduljen.
Alle er glade.

At hun så insisterer på, at den skal fuldendes af et par hvide Adidas, er en helt anden snak 😉

Happy New Year! 30.12.16

 photo af024f07bbb7f8cbd614666ff42112ff_zpsoeqimglo.jpg

Nå, jeg fik skrevet et juleaftensindlæg til jer. Det ligger stadig halvfærdigt under “kladder” 😉

Nu forsøger jeg med et nytårsindlæg i stedet 😀

I år holder vi nytårsaften herhjemme, bare os fire.
Omstændighederne med dine-mine-vores børn slog vores planer om festmiddag for de bedste venner hjem, og fair nok for dét, vi fester i eget selskab i år og inviterer igen næste år. Vi har holdt nytår alene en gang før, og det var en success, så vi gentager den da bare 😉

Planen er pænt tøj, stiletter, god mad, drinks, lidt fint krudt og en håndfuld beroligende piller. Ja, sidstnævnte er til hunden forstås 😉
Hvis den bliver så bange, hvorfor fyrer I så krudt af, spørger I nok.
Jo, det skal jeg sige jer: Den hund kan høre nytårsskyts på flere hundrede kilometers afstand, så forskellen er sådan cirka lig nul. Staklen bliver heftigt medicineret hvert år, uanset om det er vores eget eller andres fyrværkeri, der ryger til vejrs, ellers ligger hun gispende og halvdød af skræk under diverse møbler hele natten.

Nå, selvom hunden selv synes, alt drejer sig om hunden, var det nu ikke hende og hendes pillemisbrug, det her skulle handle om.

Menuen står på frisk frugt på spyd med bobler til, hummerbisque, oksemørbrad med kantareller, en endnu ikke fastlagt dessert samt profiterolles i stedet for kransekage.

Er hun nu begyndt at kokkerere, spørger I?
Nix, men fordelen ved at have to store tøser på hhv. 13 og 15-snart-16 og en ægtemage, der er bidt af en gal Paul Bocuse, melder sig i disse situationer.
Er jeg glad for det?
Ja, det kan I tro!

Og hvad er så mit bidrag?
Jow, jeg er den, som har styr på, hvor sikkerhedsbrillerne og kassen med de sjove hatte befinder sig.
Jeg er den, der har de ekstra nylonstrømper oppe i ærmet, den der måske stryger dugen, og den, der har forberedt et par partytricks med plastickrus.
Måske laver jeg endda den her nytårsguirlande.

Husker du at få dine grøntsager? 01.11.16

 photo sarah-illenberger-dress_zpsfctrnihq.jpg
Herfra
Photo and dress by Sarah Illenberger, found here

Det gør jeg vist ikke. Ikke nok af dem i hvert fald.
Jeg har nemlig lige været syg. Igen.
Charmen ved at arbejde med børn…

Fordelen var, at jeg fik tygget mig igennem første sæson af Mr. Robot på Netflix og Peter Fogtdals nyeste roman “Det egyptiske hjerte”. Eller slugt, er måske mere rammende.
Jeg kunne nemlig lide begge. Rigtig godt endda, så hermed min varmeste anbefaling af underholdning til når snotnæsen og sælhundehosten uvægerligt indfinder sig.

Kære H&M 25.02.16

 photo hmprod_zpsycl4dgzq.jpeg photo hmprod 1_zps5sqy0wdg.jpeg
Indlægget indeholder en sær form form reklame

Misforstå mig ikke: Vi er på ingen måde uvenner.
En pause i vores forhold kommer slet ikke på tale, for jeg ved, savnet af dig kommer til at være ubærligt. Derfor slår jeg heller ikke på nogen måde måde op med dig.
Jeg er dybt afhængig af dit selskab, nogen ville nok ligefrem kalde vores forhold for usundt, i hvert fald for mig.

Du har fulgt mig gennem hele min ungdom og godt ind i voksenlivet, og vi kommer til at følges ad en rum tid endnu.

Du laver nemlig sådan nogle smarte ting til nogle absolut fornuftige priser – lad os ikke komme ind på det der med U-landene, børnearbejde og arbejdernes forhold i det hele taget, hvilket sikkert muliggør de før-omtalte fornuftige priser.
Det tager vi måske en anden gang, hvor jeg har sat mig lidt bedre ind i sagerne og ikke bare slynger om mig med løse påstande.

Og jeg elsker dig for det! De smarte sager og de fornuftige priser, altså.

Jeg kan købe noget der ligner Isabel Marant-design til en brøkdel af prisen, ting jeg alligevel ikke gider gå med om tre måneder og derfor ikke vil betale en bondegård for.
Jeg kan også købe en fiks, lille, fjollet nederdel i sølvlamé, fordi jeg står og skal ud at danse og pludselig synes, at der ingenting er i skabet.
Jeg kan kigge lidt dybere i pengepungen og investere i en dejlig cashmere-hue, fordi intet andet behager min følsomme hud. Det er den eneste hue, jeg ejer, som ikke kradser helt vildt i panden.

Men når du så går hen og smider den her Studio S/S 2016 op på webshoppen, så bliver jeg alligevel lidt skuffet over dig.
Ligesom det forkælede barn, der blev lovet slik for i sidste øjeblik at blive nægtet det alligevel.

Måske er det urimeligt, vi har trods alt kendt hinanden i mange år efterhånden, og jeg ved, at du har dine gode og dårlige sider. Jeg burde nok være mere accepterende, mere large i forhold til dine quirks.

På trods af alle mine gode intentioner om overbærenhed får jeg svært ved at tilgive dig det her: Der er så mange fede ting i den Studio-kollektion, blandt andet silkekjolen øverst, men helt ærligt!
Jeg kan kun lige passe sandalerne!

Alt tøjet laves kun fra størrelse 34-42.

Hvis du vidste, hvor meget jeg glædede mig til at svanse rundt den kjole til sommer!…

Nej-nej, jeg er ikke vred – jeg er bare skuffet!
Jeg kommer over det…

Hvis I som jeg også har en ramme, der er lidt mere voluminøs end en størrelse 42, kan I græde med her.