Pæontid 17.06.18

 photo paeligon2_zpsnbd4jxyg.jpg

Den sidste pæon før det hele er slut igen.
En silkepæon. Alene navnet vidner om det luksuriøse og flygtige ved denne fine dame.

Sæsonen er intens i både duft og farve, men så kort, så kort.
Snart er de borte.

Og nej, blomsterhandlerpæoner er slet ikke det samme som dem, der vokser i de gamle landbohaver, lad ikke nogen fortælle dig andet.
De står strunke og smukke, selvom alt omkring dem er sprunget i græs og ukrudt, og de dufter som en skærsommernatsdrøm, helt indtil kronbladene er visnet til støv i vasen.

Selvom du “kun” har en altan eller en terrasse, kan du sagtens dyrke pæoner ligesom i de gamle haver.
Skaf dig nogle knolde og læg dem i en stor krukke med godt med jord.
Vand og vent. Vent længe. Men de skal nok komme.

Hvis du vil være sød ved dem, så giv dem noget gødning, men det er ikke et must.
De er vidunderligt fordringsløse og gavmilde som bedstemødre.

Mere om mit pæonbed lige her

Sådan tager du aflæggere af din Pilea 10.05.18

 photo pilea3_zpszqzzfygr.jpg

Pilea’er er ret dyre, men til gengæld er det sådan, at man kan lave uendelige mængder af små nye planter, når først man har investeret i én plante hos blomsterhandleren. Det eneste du har brug for er nogle små potter med underskåle og noget pottemuld, som du kan købe i dit lokale supermarked.

 photo pilea1_zpsivymdqwy.jpg
Hele morplanten. Småplanterne sidder i bunden.

 photo pilea2_zpsbxhbnjbe.jpg
Her kan man tydeligt se de små aflæggere, der vokser ud fra mor-planten. Det er dem, man skal have fat i.

 photo pilea4_zpshcaanbnr.jpg
Det er ret simpelt: Man tager hele planten op af potten og ryster forsigtigt jorden og rødderne løse. Derefter kan man knække de små planter af mor-plantens rødder. Her kan du se de små planter klar til at blive plantet i en ny potte. Ved samme lejlighed kan du give mor-planten noget nyt jord og en større potte.

 photo pilea5_zpsgjhelprk.jpg
Derefter er det bare at stikke den brune del af de små planter ned i frisk pottemuld og vande forsigtigt. Du skal sørge for at vande regelmæssigt de næste par uger for at sikre, at mulden er fugtig hele tiden, mens de nye rødder dannes.

 photo pilea6_zpsiyf4b6jc.jpg
Tah-daaah! Plantebørn til at give væk eller fylde din egen vindueskarm med.
Jeg har mine til at stå i et østvendt vindue, for de er nemlig ikke så glade for alt for meget sol.

Rigtig god Kristihimmelfartsferie, derude 🙂

Sådan får du dit cedertræ til at holde 18.11.17

 photo have3_zps970zofec.jpg

De er blevet så umådeligt populære, de små cedertræer som bliver brugt som minijuletræer but let’s face it: Der går rigtig meget dyr brug-og-smid-væk i den, for de kan ikke holde til at stå indenfor.

Det er i virkeligheden både uøkonomisk og ikke særligt bæredygtigt, at træet skal begynde dets liv i et tempereret væksthus, transporteres til et salgssted for derefter at blive kylet ud i begyndelsen af januar, fordi det er begyndt at tabe nålene, grundet at det har stået alt for tørt hele december.
Skulle træet overleve, kan man være ret sikker på, at der går ud i løbet af foråret, fordi både nåle og knopper har taget permanent skade af det tørre klima i stuen.

Er der så slet ikke noget, man kan gøre for at få cedertræet til at holde indenfor?
Jo da! Du kan overbruse det et par gange om dagen, så skulle det kunne holde til mosten i stuen.

Du kan også ligesom jeg erkende, at dit liv er for kort til den slags, og lade træet blive udenfor hele året!
Det kan holde til ned til ti frostgrader. Hvis det bliver koldere end det, sætter jeg det i bryggerset eller et andet køligt sted.

Stil det i en fed krukke et sted i haven, hvor det kan ses fra vinduet, hæng noget pynt på, der kan holde til at være udenfor f. eks. glaskugler eller en flagranke i hamaperler, og nyd at det får friske, grønne skud om foråret og ellers pynter fint i haven om sommeren.

Måske kan det endda plantes ud i haven?
Jeg har ikke prøvet det, men jeg er ret sikker på, at det sagtens kan lade sig gøre.
Og så kan man måske en dag klippe små grene af til at tage med ind – med lidt bedre samvittighed 😉

Pæoner og sommerferieglæde 01.07.17

 photo pon_zpstp19gwo8.jpg

Så nåede vi endelig til den, sommerferien.
Når man hver uge smider omtrent 41 timer i snit på arbejdet er den ventet med længsel, tro mig.
Ikke at jeg brokker mig synderligt over det, men jeg er som regel ret baldret, når vi når hertil 🙂

Det gælder især i år, hvor der har været mange forandringer.
Dog er jeg kommet vældigt godt fra start på mit nye job, så alt vel på den front, men jeg ville ønske nogle år med ro på både for- og bagsmækken hjerteligt velkommen, hvis det er.

Nu står den på kølig rosé og afslapning i haven de næste uger, og hvor er det dejligt.

Forår og sommer er mine absolut yndlingsårstider, og der er ingen steder, jeg hellere vil være end i hængekøjen på min egen matrikel på denne tid af året, ikke mindst på grund af de dejlige pæoner, som jeg lige kan nå at nyde de sidste af.

Da vi flyttede ind her for over ti år siden, var en af mine havedrømme et stort bed med pæoner.
De er oftest lidt langsomme startere, medmindre man flytter virkelig store knolde, og det er alligevel sjældent, at man kender nogen som vil af med pæoner i de mængder, så jeg måtte stille mig tilfreds med små skridt.

Forkælet blev de, med masser af vand og sol og sørme om det ikke gav pote.
Et stort bed er det ikke blevet til, men nok til at jeg kan plukke et par stykker til en vase i ny og næ, og nok til at vække hverdagsglæde dagligt.

Jeg plantede en klassisk bonderose sammen med dem, og det viste sig at være en af mine vaksere ideer. Den blomstrer nemlig lidt før pæonerne. Godt nok har den ingen duft, men til gengæld ligner den grangiveligt en af de papirblomster, man kan vinde i et gammeldags tivoli. Lige så meget minimalist der kan være i mig, lige så meget maksimalist er der også.

Jeg håber, at ferien nærmer sig for jer også, og at I får en god en af slagsen og pæoner i store buketter <3

Ukrudt til pynt 23.05.17

 photo IMG_1168_zpssik1hlld.jpg

 photo IMG_1167_zpsfjcqp8qs.jpg

De bedste buketter består af årstidens ukrudt fra grøftekanten, en herlig kontrast til Schollertvasernes plisserede pynt.

I maj står især døvnælderne så fint.
Bladene og stænglerne er dejligt, saftigt grønne, og blomsterne har den skæreste hvide, perlemorsagtige glans, de lyser nærmest i skumringen.
Det sene forårs aftenlys klæder hvide blomster så smukt. Prøv at smide en håndfuld hvide tulipanløg i jorden i oktober og se selv nogle måneder senere. Det er magisk!

Og det bedste: Døvnælder er ganske gratis, ikke dyrket i drivhuse et sted og transporteret langvejs fra med klimabelastninger til følge, og de kan holde sig i vasen i evigheder… næsten.

Forårsfornemmelser 11.04.17

 photo mirabelle_zpsn8teqeqy.jpg

 photo helleborus_zpsce8ke3yv.jpg

Det kribler og krabler og klør i fingrene for at komme i gang både ude og inde, selvom de sidste dage ikke just har været lune.
Der luftes ud efter en lang vinter, blæsten suser igennem huset, og vasketøjet danser cancan på snoren.
På markerne nipper rådyrene til de friske skud i skumringstimen, og svanerne ligger på æg i mosen.

Uuuuh, forår.
Jeg elsker det!

I dag står den på små projekter rundt omkring og en udflugt til Ikea efter en ramme til denne her.
Men først kaffe og dernæst skal sovetrynerne lokkes ud af de varme senge.
Mon ikke de er klar til en lille udflugt, hvis jeg lokker med kanelbullar?

Winter is Coming 14.01.16

 photo sne1_zpscbdqyxdj.jpg

 photo sne2_zps28r6guuf.jpg

 photo sne3_zpsr1zlg7cw.jpg

 photo sne4_zpsva8ygye0.jpg

 photo sne5_zpsvmagkrqs.jpg

Der er godt gang i badekarret og brændeovnen efter gåturene i disse kolde dage, men på trods af kulden elsker jeg snevejr.
Så må man jo bare finde lufferne frem og pakke sig ekstra godt ind i varme lag af uld.
Lydene bliver ligesom dæmpede og bløde, når det sner, og lyset får sådan en særlig kvalitet.
Smukt er det. Særligt i min mose, men haven er også et lille vintereventyr.

16.10.15

 photo efterar1_zpsnw2u1my3.jpg

 photo efterar4_zpst3hf9u1f.jpg

 photo efterar6_zps2zimgguf.jpg

Efteråret viser sig fra sin allersmukkeste kulørte side, med solskin og forandring i luften, men inden ferien er helt slut, tager vi en dejlig weekend i familiens skød. Min søster og hendes familie kommer til Udkanten og hænger ud hele weekenden. Dejligt!
Imens bøfferne tør op i køleskabet, og hunden snuer i vindueskarmen, venter jeg på, at nevøerne triller ind i indkørslen og indtager matriklen <3

Oktober 01.10.15

 photo october_zpsd0u9erao.jpg

 photo tomat_zpskojtquce.jpg

 photo mark1_zpszmsy9ibm.jpg

Så står der oktober på kalenderen. Jeg synes lige, det var juli.

I erkendelse af, at der nok ikke kommer flere tomater i år, har jeg plukket de sidste “Zebra” og ryddet op og gjort drivhuset klar til efterår i dag. Det føles rart at få det overstået. På en eller anden måde føles det ikke, som når jeg gør klar i foråret, hvor luften er fuld af forventning, men netop som noget lidt trist der skal overstås.
På den anden side er det dejligt at kunne plukke en hel skål fuld af dejlige modne tomater.

Markerne er allesammen høstet nu, efterafgrøderne trives, og vintersæden er vist efterhånden ved at være i jorden.
Uanset yndlingstid på året – min er helt klart forår – er det fedt at være tæt på årstidernes skiften herude i udkanten.