Florida Pt. 5, Little Manatee River 10.08.11

Efter power-shopping har man brug for et tilskud vild natur 😉 Så vi tog en ikke-planlagt tur til Little Manatee River State Park. Jeg vil ikke udelukke, at en vis frustration over den sidste kano-turs alligator-no-show også spillede lidt ind på beslutningen.


Allerede uden for Ranger Station, hvor man betaler entrance fee, fandt vi ham her. Som rangeren sagde, da vi spurgte ham, om den store Gopher Turtle hørte til, “He’s been around for 63 years. He comes and goes as he pleases.”


Yngstebarnet elsker dyr, så der blev kælet igennem, og optimismen steg 😉


Rangeren mente, at vi lige skulle tjekke strømmen, før vi drog ud, da der jo havde været storm dagen før. Som sagt, så gjort.
Kano og redningsveste, tjek! Og bemærk lige en luksuskano, vi fik lov at leje, med sikkerhedsseler og sæder og det hele 🙂


Se hvor kæk jeg var… i begyndelsen. Up-stream we went! Lidt hårdt (deraf min charmerende frisure), der var godt gang i floden.


Men smukt var der. Floden var lille og smal ift. Myakka, så vi regnede med at få flere dyr at se.


Ældstepigens første gang med et padle-aggregat i hånden. Der blev knoklet på, men en lille øjebliks uopmærksomhed senere…


… sad vi alligevel kilet fast under et væltet træ, der stak op af floden. Da jeg jo ikke havde andet end hånden at sætte af med, stak jeg klør fem ud og skubbede til.

Med det resultat at der vælter en gazillion små og store insekter ud.
Hyl og skrig – tjek!
Kano tømt for kryb – tjek!
Højlydte ønsker om tilbagevending til landjorden forsøgt overhørt. Tjek!
Det var for øvrigt på det tidspunkt, at jeg pakkede kameraet væk og begyndte at se mig omkring.
Derfor er resten af historien ikke billed-dokumenteret, men det er nok også meget godt. Tro mig, det skete omtrent som beskrevet:

Træerne hældede så nydeligt ud over floden, guldsmedene svirrede rundt, og smukke var dugdråberne i edderkoppernes spind, i indviklede mønstre i træerne hen over floden. (Indsæt hvinende bremser!). For S…. hvor var der mange spind. Overalt. Med edderkopper i. STORE EDDERKOPPER. (Indsæt svedige håndflader – paniiiik, men under tilkæmpet kontrol. Tjek!).
Ældstepigen var ikke så keen on the canoing længere. Armene var trætte. Ind til bredden og bytte. Efter flere abortede forsøg, da der jo også var big old spiders inde mellem sivene.

Nå men up-stream we went. Svedende tran.
Ud og ind mellem væltede træer og siv gik det. Heldigvis havde jeg nu mit padle-aggregat handy til at styre uden om spindene med. Jeg var relativt rolig. Havde nærmest styr på det.

Indtil yngstepigen hviner: “DER ER EN EEEEEEEDDERKOOOOOOP UNDER MIN NEDERDEEEEEL!!!!”
(indsæt et her-stoppede-tiden-lidt).
Hvorefter jeg brøler (af mine lungers fulde kraft): “Så reeeejs dig op, men laaaaangsomt ellers vælter vi!!!”
Yngstebarnet parerer ordre – stiv af skræk.
Febrilsk søgen efter kræ – tjek!
Kræ klasket med forhåndenværende redskab (sandal) og sendt på sin sidste flyvetur ud over rælingen. Tjek!
Otte liter sved lettere – tjek!
Kano på ret køl igen – tjek!

And onwards up-stream we went. Panikken ikke så godt under kontrol længere… tjek?

Indsæt ca. fem minutter…

Hvorefter ældstepigen vræler: “Moaaaaar! Der løb noget hen over min foooood!”
Jeg brøler (nu med slet skjult panik i stemmen): “Nu er det fandme nooook! Vi vender om! NUUUUUUUUUU!!!!!”
Ældstepigen (efter et kort eftersyn af kanoens bund):”Nååå, det var bare et firben…”

Men som brølet, så gjort. When a man’s had enough, a man’s had enough.
Kano-vending. Tjek!
Down-stream we went.
Resten af turen forløb relativt insektfrit.
Indtil jeg tog mig en kampsvedende pause under et takstræ efter at have halet kano på land.

Pigerne soppede på bredden og kikkede efter guppyer imens.
Fred og ro.
Endelig.

Indtil der kom et par ildmyrer spadserende og besluttede sig for at pisse (undskyld!) på min højrefod. Tilsyneladende helt grundløst. ARRRRG! Det gør sgu ondt! Som en ranger senere forklarede: “You know if it’s a fire ant ’cause it hurts like H…!” Jo-tak!
ENOUGH I SAID!

Tilbage til Ranger Station for at aflevere redningsvestene i rask trav.
Efter en længere snak med den søde, gamle ranger, som oprigtigt interesseret spurgte, hvad vi havde set på vores tur, må jeg konkludere, at moralen på den her historie må være: “If slightly aracnophobic, do not canoe in Banana Spider mating season!” Tjek!

Afslutningen på vores samtale forløb i øvrigt således:
Ranger: “Alligators?”
Mig (opgivende): “Nope!”
Ranger: “Oh well, they are mostly under water in the afternoon. Have a good day now.”
Mig: “Yep, you too.” (indsæt suk).
Another alligator-no-show. Tjek!

Follow on Bloglovin

2 thoughts on “Florida Pt. 5, Little Manatee River 10.08.11

  1. Jeg er nødt til at kommentere på denne. Det er bare i orden god humor det her! Fantastisk sjovt og spændende beskrevet. Skimmer altid lige Jeres indlæg i løbet af ugen, men denne har til dato været den sjoveste 🙂 Thums up.
    Hilsen Lars B’s kusine Maj-Britt

Leave a Reply