Head in the Clouds 16.12.11


Der er fløjet skyer ind af min dør.


Eller også har The Fiffinator onduleret en bamse…
(og en lærkegren med kogler)


Den her ondulerer til gengæld sig selv. De der kogle-dimser bliver ved med at falde af.
Fordømte tingest…


Men jeg er ligeglad.
Med det hele.
For nu er det fredag.
Jeg har tændt op i min trofaste egern-ovn og smidt stængerne op.
Skyerne får lov til at ligge til i morgen.
Kransen må stå og falde fra hinanden, hvis den ikke kan holde sammen på sig selv.
Jeg er så færdig med at reparere på noget, der helt åbenlyst er i stykker.

Let it be! nynner jeg for mig selv.

Those are not clouds. The Fiffinator terminated a teddy bear. And a branch from a tree, complete with cones and everything. The wreath is auto-destructing. But I don’t care. Tonight, I’m a couch potato. I’ll leave the teddy stuffing on the floor for now. The wreath is suicidal and beyond repair. Why fix it if it’s permanently broken. Let it be! I hum, in the softest of voices

Follow on Bloglovin

Leave a Reply