Når livet serverer citroner og om at være åben for forandringer… 26.03.17

 photo hav-altid-citroner-i-hjemmet_zpst3pro3sl.jpg

I forrige uge tog mit liv en meget uventet og pludselig drejning.

Jeg skal ikke længere være på den arbejdsplads, der har været det absolutte fokus for mit arbejdsliv de sidste 11 år.
Arbejdsgiveren – kommunen – forbliver den samme, men efter d. 1. august skal jeg arbejde et andet sted, på en anden skole, fordi vi er for mange, der kan det samme, der hvor jeg er nu.

Jeg er overvældet, kørt over, lagt ned, fordi jeg elsker følelsen af virkelig at kende min arbejdsplads ud og ind: At have arbejdet i alle lokaler, at kunne finde rundt i kælderen, at vide hvor alting er, at være fortrolig med alle bogsystemerne, at kende hver eneste kollega personligt, at kende de fleste af eleverne godt og mange af forældrene ditto i alle klasser.

Det, der bider mest, er klart at skulle undvære samværet med mine kolleger og med børnene og deres forældre.
Savnet af dem kommer til at efterlade et stort tomrum i mit hjerte.

Nu venter en række nye udfordringer: Jeg bliver den, der ikke kan finde kopirummet, den der er “den nye” igen, den der tåger rundt og er clueless og overvældet og faret vild.

Jeg bryder mig ikke om det, men til gengæld lokker det også at lande i en større sammenhæng, hvor der er lidt flere hænder til at løse opgaverne, end der er på en lille skole, som jeg har været på indtil videre.
Der vil være flere kolleger at sparre med og måske flere klasser på samme årgang, som skal igennem det samme pensum, og dermed bliver forberedelsen anderledes gearet, og der bliver mulighed for at prøve det samme af flere gange og dermed blive skarpere på det.

Det kilder i maven på både den dårlige og den gode måde.

På en måde er jeg klar til forandringer.
Tror jeg nok…

Foto herfra

Follow on Bloglovin

Leave a Reply