Under my Umbrella

Jeg er uhjælpeligt fascineret af parasoller og paraplyer. Er det mystikken, det halvt eller helt skjulte? Koketteriet? Eller er det fordi jeg selv er indehaver af en styks leo-plettet taskeparaply, mindst 10 år gammel, købt hos en rar isenkræmmer i Reberbansgade i Aa en dag, hvor det regnede kyllinger, en paraply som har vendt vrangen ud på sig selv i vindens favntag op til flere gange? Som officielt set er afgået ved døden og nu bare venter på en værdig begravelse? Eller er det den smukke, kæmpestore paraply som stadig spøger i erindringen? Paraplyen, som jeg gætter på er købt på The Met, og som nogen glemte i butikken på hjørnet af 47th Street og 3rd Ave for en menneskealder siden, en varm dag i juli, hvor himlen åbnede sine sluser og sendte skoldhed regn ned over byen og vaskede den ren. Den stod der, lænet op ad disken, da jeg skulle hjem. Sort udenpå, træstivere og Rafaels engle på indersiden. Den paraply som kom til mig ved et tilfælde, skærmede mig for regnen, og som var i mit eje nogle få timer. Ironisk nok glemte jeg den på posthuset under et døgn efter. Jeg lod være med at gå tilbage efter den. Måske tror jeg på skæbnen?







Follow on Bloglovin

Leave a Reply