Vasari, Saraogi Mansion, Jaipur 25.10.11


Farver…


de smukkeste broderier…


og en sød herre der talte godt for sig og rullede den ene sari, smukkere end den anden, ud med nonchalante håndbevægelser akkompagneret af mit henåndende “Åååååh…” og “Nææææh!”. “Take MY picture!” sagde han, da han syntes, jeg havde fotograferet stofbunker længe nok. “Then you will remember me.” Hermed gjort.


Og det var så her, jeg spontant og helt ude af karakter, lavede en lille (men KUN en lille!) twirl og til mine rejsefæller udbrød “Se mig, se mig! Jeg er en prinsesse!”
Jeg vil til min død fastholde, at det var stoffets måde at svøbe sig omkring mig på, der fik mig til det.
Der er ikke noget som guldbroderet silkegeorgette.
It’s like a second skin!
Den rene, skære luksus.


Ja, ja, ja. Kødet er skrøbeligt. Men det var dog ikke den lyserøde, der kom med mig hjem…

Follow on Bloglovin

Leave a Reply