When we walked in Fields of Gold 03.09.11

Sådan ser der ud på markerne nu.
Gyldent.
Det er en vemodig tid.
En tid til eftertanke.
En overture til de korte, mørke dage, hvor klæg, våd jord kiler sig fast under gummistøvlerne, og alt levende trækker sig tilbage og hviler.
Alting føles anderledes, stærkere ude på de åbne marker.
Det er, som om årstiderne kryber under huden og bliver en del af pulsslaget.

Follow on Bloglovin

Leave a Reply